Hesteassisteret terapi

Hesteassisteret terapi hjælper mennesker med lindring af stress og angst på en blid og naturlig måde.
Hesteassisteret terapi

Hesteassisteret terapi hos Naturensommedicin.dk er en terapeutisk samtale mellem mennesker i naturen. Denne samtale bliver igangsat af hestenes tilstedeværelse og nærvær ved at vi er sammen om at betragte hestene.

Når vi betragter hesteflokken sammen, får vi kontakt til indre tanker, følelser og kropslige oplevelser.

Kort sagt vækker hestene noget i os og hjælper med at få det som kalder på din opmærksomhed frem i lyset.

Det er ikke bare nogle heste på en mark. Det er DIN mulighed for at styrke din mentale trivsel på en naturlig måde.

Oplev 2 timer sammen med hestene i naturskønne omgivelser. Mærk hvordan roen sænker sig i hele dig, og hvordan du i trygge rammer bliver mødt med nærvær og accept af hele dig.  

Et pusterum ved hestene foregår i naturen 1:1 ved Anna Maria som er speciallæge i almen medicin og uddannet hesteassisteret terapeut, således at du får en individualiseret og professionel sparring på netop din udfordring.

Typisk er der 3 måneders ventetid på psykolog, men hos Naturen Som Medicin er der stort set ingen ventetid.

Hesteassisteret terapi er en helhedsoplevelse i naturen som hjælper dig med at komme ned i gear og opleve friheden til at være dig.

Hvem er det til?
  • Et pusterum ved hestene er for stressramte kvinder bosiddende i Danmark.
  • Det er også for ansvarsbevidste ildsjæle, som brænder for at skabe en positiv forandring.
  • Og så er det til dig, som vil afprøve en enkelt 1:1 session inden du beslutter dig for at investere i et forløb.
Hvem er det IKKE til?
  • Det er ikke til dig som forventer at få alle svarene serveret af en anden end dig selv.
  • Eller dig som ikke har tillid til at Anna Maria kan hjælpe dig videre, når du føler du sidder fast.
  • Eller dig som ikke er motiveret for at gå i dybden med din personlige udvikling.

 

Feminin og maskulin energi 

Rigtig mange kvinder går ned med stress og udbrændthed fordi de føler at de ikke lever op til deres egne eller andres forventninger.

Vi som kvinder tilsidesætter vores feminine energi for at passe ind i en verden bygget op omkring maskulin energi med handling, strategi, resultatorientering og systemer.

For at være hele dig har du brug for både dine feminine og maskuline kvaliteter, så når vi som kvinder amputerer de feminine kvaliteter opstår ubalance, mistrivsel og udbrændthed.

Maskulin energi er en aktivering af vores kamp/flugt respons, som også er aktiveret ved tilstande som stress og angst.

Feminin energi er derimod rest and digest med en beroligelse af et aktiveret kamp/flugt respons og dermed nøglen til at lindre tilstande som stress.

Det maskuline er på en rejse fremad mens det feminine overgiver sig til nuet.

 

Feminin energi:

  • Være i tillid (til at du er god nok og har gjort det godt nok)
  • Modtage inspiration
  • Mærke ind på det du har lyst til
  • Være i nuet og nyde
  • Have et åbent hjerte 
  • Være i kontakt med dine følelser
  • Impulsiv
  • Intuitiv
  • Kreativ skaberkraft
  • Til tider kaotisk

Som kvinde er du beregnet til at modtage uden at du skal gøre dig fortjent til det.

Du fortjener allerede at modtage fordi du er dig.

Desværre ser jeg mange stressramte kvinder sidder fast i maskulin energi med en overkompensering af deres handling. De bliver frustreret fordi deres handlinger ikke giver dem de resultater som de forventede.

Frustration er en følelse som opstår når den handling du foretager dig ikke er effektiv. Sagt på en anden måde, hvis du oplever frustration er du allerede langt ovre i din maskuline energi.

Det handler om at finde balancen mellem væren og gøren, og det er præcis det som en hesteassisteret samtale kan aktivere i dig.

 

Pusterum ved hestene for stressramte kvinder

Hesteassisteret terapi hos Naturensommedicin.dk ved Anna Maria foregår på Fyn ude på marken ved hestene.

Min fornemmeste opgave som hesteassisteret terapeut er at skabe trygge rammer så du får tid og plads til at mærke ind og aktivere dine feminine energier.

Du får fred og ro til at genoplade dine mentale batterier, så du får mere overskud til at være der for andre.

Mine klienter beskriver, at de oplever friheden til at være sig selv, for hos Naturen Som Medicin må du være ligesom du vil. De beskriver at de finder hjem i sig selv og mærker en 100 procent accept af den de er.

 

Sådan foregår en session med hesteassisteret terapi:

Alle sessioner starter med en guidet meditation til lyden af heste som spiser hø for at hjælpe dig med at komme tilstede her og nu. Hestenes monotone, rytmiske gumlen hjælper dig med at komme ned i kroppen og væk fra hovedet.

Efter meditationen går vi en tur rundt sammen omkring foldene, så du kan se hvor du er kommet hen. Det er også på denne gåtur vi får afstemt forventningerne til sessionen inden vi går hen til hestene.

Hestene går løs på marken i samlet flok, og melder sig selv ind, hvis de vil deltage i sessionen.

Dit første møde med hestene er for mange af mine klienter deres første møde med sig selv. Det fantastiske ved hestene er at de ser dig som den du er, og accepterer dig når du er tro mod dig selv.

Inden du sessionen rundes af taler vi om de indsigter du tager med dig, og du får hjemmearbejde for, så du kan arbejde videre med det som dukkede op under sessionen hjemme.

Det er vigtigt for mig at vi får rundet af på en god måde, så du får noget konstruktivt med dig hjem, som du kan bruge i din hverdag.

Nogle uger efter sessionen modtager du typisk en mail fra mig, så vi får fulgt sessionen til dørs, og du oplever at blive holdt til ilden.

Et 2-timers pusterum ved hestene indeholder:

* En live guidet meditation til lyden af hestene
* En gåtur på grunden
* En terapeutisk samtale ude på marken ved hestene
* Opsamling og planlægning af dine næste skridt.

Mine heste og jeg kan ikke løse alle dine udfordringer på 2 timer, men du kan få klarhed over om hesteassisteret terapi er noget for dig inden du vælger at investere i et forløb.

Hvis du er utryg ved store heste vil der været et hegn imellem dig og hestene.

Jeg bruger kun mine egne heste som jeg har et mange årigt samarbejde med.

Hestene er nemlig mine assistenter og dermed mine medarbejdere.

Du behøver derfor ikke selv at have hest for at opleve et pusterum ved hestene.

Mine heste er mine assistenter på samme måde som kirurgen får hjælp af en operationssygeplejerske under en operation.

Hestene hjælper således dig (og mig) med at få en god oplevelse med “operationen” og at det hele glider lettere.

 

Hvorfor virker hesteassisteret terapi hos Naturensommedicin.dk?

Hestene hjælper mennesker med at mærke sig selv bedre og giver dig kontakt til din krop, dine tanker og dine følelser. De aktiverer din feminine energi og skaber balance.

Hestene er sociale flokdyr som mærker menneskers energi og mentale tilstand og beroliger vores nervesystem.

Hos mennesker med stress og angst er det sympatiske nervesystem aktiveret. Det sympatiske nervesystem har ansvaret for dit kamp/flugt respons.

Når hestene mærker er aktiveret sympatisk nervesystem, begynder de straks at udvise beroligende adfærd (calming signals)

Denne beroligende adfærd hjælper dit nervesystem med at falde til ro ved at stimulere dit parasympatiske nervesystem og dermed din feminine energi rest and digest.

Det parasympatiske nervesystem er den del af dit autonome nervesystem, som er aktivt når du er i hvile, sover, spiser eller mediterer.

Beroligende adfærd du typisk vil opleve under en session med hestene?
  • Hesten sænker hovedet
  • Hesten smasker eller slikker sig om munden.
  • Hesten laver tyggebevægelser uden mad i munden.
  • Hesten gaber eller strækker kæben.
  • Hesten ryster sig eller klør sit hoved på forbenet.
  • Hesten blinker hurtigt med øjnene gentagne gange.

Når mine heste arbejder med mine klienter oplever jeg, at hestene udviser deres beroligende adfærd. De mærker spændingen i mennesket og forsøger at berolige det aktiverede autonome nervesystem de mærker.

 

Bellis og Matrix. Feminin og maskulin energi.

 

Hesteassisteret terapi, som er en samtaleterapi i naturen mellem mennesker, er et veldokumenteret og effektivt supplement til at styrke mental sundhed i Danmark.

Sessioner og forløb hos Naturensommedicin.dk bør aldrig erstatte igangværende medicinsk behandling af hverken fysiske eller psykiske behandlingskrævende lidelser.

 

 

Følg min side på Facebook!

Hop med ind på Facebook og give siden Naturensommedicin.dk v/Anna Maria Olsen et LIKE.

 



FORSIDEN

LÆS MERE OM LINDRING AF ANGST

LÆS MERE OM BEARBEJDNING AF TRAUMER

MENTAL SUNDHED MED NATUREN SOM MEDICIN

KONTAKT NATURENSOMMEDICIN.DK