Din nye Begyndelse – Naturen som Facilitator
WORKSHOPS I PARADIGMESKIFT
Workshops i paradigmeskift
Hvad hvis du ikke mangler noget nyt at lære?
Hvad hvis du allerede har lært så meget, at noget af det, du har lært, står i vejen for det, du gerne vil skabe?
Mine workshops handler ikke om at give dig endnu flere metoder, teknikker eller værktøjer, du skal tage med hjem og huske at bruge.
De handler om aflæring.
Om at vende nogle af de ting, du tager for givet, på hovedet og undersøge, om de overhovedet er sande.
For når noget, du hidtil har betragtet som en sandhed, pludselig viser sig at være et perspektiv, kan hele billedet ændre sig.
Det er dér, paradigmeskiftet kan opstå.
Hvorfra skaber du?
Workshoppen er for dig, der har arbejdet med manifestation, Law of Attraction, overflod, personlig udvikling, traumer og indre børn, men stadig venter på at høste frugterne.
Du har lært, at du skal hæve din vibration, tænke mere positivt, heale det, der står i vejen, eller blive bedre til at manifestere det, du ønsker.
Jeg tager udgangspunkt i noget andet:
Du er allerede en mester i at skabe.
Hvis du tror på, at du skaber din egen virkelighed, skaber du ikke kun det, du ønsker dig.
Du skaber også det, du helst var fri for.
Derfor er spørgsmålet ikke nødvendigvis:
Hvordan bliver jeg bedre til at manifestere?
Men:
Hvorfra skaber jeg det, jeg allerede skaber?
Det spørgsmål vil være en rød tråd gennem mine workshops.
Du kommer ikke for at få flere svar
Jeg kommer til at udfordre nogle af de begreber, overbevisninger og forestillinger, der ofte bliver taget for givet inden for personlig og spirituel udvikling.
Vi kommer blandt andet omkring:
Manifestation og skabelse
Hvis alt er ét, hvad er der så at tiltrække?
Overflod og mangel
Hvad hvis du allerede lever i overflod, og det interessante spørgsmål er, hvad du lever i overflod af?
Følelser og mentale koncepter
Hvilke følelser dukker op, når alle forklaringerne og ordene omkring følelsen skrælles væk?
Traumer og indre børn
Hvad hvis dine indre børn ikke skal fixes eller heales, men høres og beroliges?
Det, du ved
Hvor meget af det, du betragter som sandt, har du egentlig selv undersøgt med nysgerrighed?
Formålet er ikke, at du skal erstatte én overbevisning med en anden.
Heller ikke min.
Formålet er at skabe mulighed for, at du selv kan få øje på noget, du ikke selv kunne se før.
Facilitering frem for undervisning
Der vil være undervisning undervejs, men faciliteringen er en central del af workshoppen.
Jeg arbejder med enkelte deltagere foran gruppen med udgangspunkt i noget konkret, vedkommende står med.
Vi undersøger sproget, overbevisningerne og de ting, der bliver taget for givet.
Og vi bliver ved de følelser, der opstår undervejs.
Når én arbejder, arbejder resten af gruppen med.
Ikke fordi alle har den samme historie.
Men fordi de perspektiver, vi opdager hos ét menneske, åbner noget helt andet hos en anden.
Du behøver derfor ikke selv blive faciliteret foran gruppen for at få noget ud af dagen.
Næste workshop bliver:
Online workshop i paradigmeskift
Den første workshop: Din nye Begyndelse er i støbeskeen og bliver en online workshop over to dage.
Praktisk:
Dato: Lørdag 26. og søndag 27. september 2026
Tid: 10:00 – 14:00 begge dage.
Sted: Online via Whereby
Pris: 1.800 kr.
Ingen forudsætninger ud over nysgerrighed og villighed til at se på det, du allerede tror, du ved.
Dette er første onlineudgave af Naturen som facilitator – Din nye Begyndelse og tilbydes derfor til en særlig introduktionspris på 1.800 kr.
Den kommende fysiske heldagsworkshop i hos mig i bålhytten vil koste 3.000 kr.
TILMELD DIG DEN ONLINE WORKSHOP HER
DIN NYE BEGYNDELSE SOM FYSISK WORKSHOP I BÅLHYTTEN
Din nye Begyndelse
Her kommer vi til at arbejde med de samme grundlæggende spørgsmål og den samme form for facilitering, men en hel dag sammen fysisk hos mig i bålhytten.
Der vil være plads til op til 10 deltagere på denne workshop.
Pris: 3.000 kr.
Datoer offentliggøres senere.
SKRIV TIL ANNA MARIA HVIS DU VIL SKRIVES OP TIL EN PLADS PÅ DEN NÆSTE FYSISKE WORKSHOP
Du skal ikke gå herfra som en bedre version af dig selv
Det er ikke mit mål.
Jeg vil heller ikke give dig endnu en liste over ting, du skal gøre anderledes fra på mandag.
Mit mål er langt mere enkelt:
At du får mulighed for at se noget, du ikke kunne se før.
For hvad nu hvis der ikke er mere, du skal lære.
Men derimod noget, du har brug for at aflære for at kunne komme videre.
