Autisme og stress

Autisme og stress hæger sammen fordi autisme øger risikoen for stress.

Vi kan alle blive ramt af stress, men personer med autisme er mere sårbare end andre.

Det skyldes blandt andet, at et menneske med autisme har brug for mere struktur, rutine og forudsigelighed, end en almindelig hverdag ofte er indrettet til.

Når man er autist, opbruger man derfor hurtigere sine ressourcer end andre i forsøget på at passe ind og leve op til ens egne og omverdenens krav.

Stress er en tilstand som opstår når vi føler at vi ikke lever op til vores egne eller andres forventninger.

Autisme er en udviklingsforstyrrelse, hvilket betyder, at autismen er til stede fra fødslen og udvikles fra barndommen, men måske først bliver tydelig senere i livet, når daglige krav overstiger ens evner og kapacitet.

Hvordan autisme og stress kommer til udtryk

Autisme medfører helt grundlæggende en anderledes måde at opfatte, tænke, sanse og forstå sin oververden på end flertallets.

Autister har ligesom alle andre individuelle styrker og udfordringer og kan udvikle stress, hvis de selv eller omgivelserne ikke har nok forståelse for autismen, eller hvis de ikke får nok støtte.

Når man har autisme og stress samtidig, vil man udover de mest almindelige tegn ofte også opleve, at udfordringerne relateret til autismen kommer til at fylde mere.

Hvis man for eksempel har svært ved at tage beslutninger, bliver det endnu sværere.

Det er heller ikke usædvanligt, at mennesker med autisme og stress får nedsmeltninger.

En nedsmeltning er en voldsom stressreaktion, hvor man i en vis grad mister kontrollen over sig selv og sine handlinger her og nu.

Reaktionen afspejler ofte, hvordan personen i øvrigt reagerer under pres.

Nogle bliver udadreagerende og kaster med ting, slår, sparker, råber eller bider, mens andre flygter fra situationen eller måske fryser helt i situationen.

Reaktionen kan til tider virke helt ude af proportioner for omgivelserne, men den kan være meget overvældende for personen med autisme.

Eksempler på hvad der kan stresse en autist:

* Nye ting eller forandringer – både i omgivelser, planer og situationer

* Utilstrækkelig detaljeret planlægning og forberedelse

* Sociale situationer med nye/mange mennesker

* Uforudsigelighed i adfærd eller i situationer

* For mange eller for få informationer

* Krav om at træffe et valg hurtigt eller træffe et valg på et utilstrækkeligt informeret grundlag

* Hyppige skift i aktiviteter eller manglende mulighed for at færdiggøre den aktuelle aktivitet

* Sanseoverload

Nogle af de grundlæggende hjernemæssige funktioner kan fungere lidt anderledes hos personer med autisme end hos flertallet.

Symptomer hos mennesker med autisme og stress

Autister oplever typisk mange misforståelser i kommunikationen og i aflæsning af andres kropssprog.

Det betyder, at vi kan have svært ved hurtigt at regne ud, hvad man skal gøre eller sige i en given social situation. eller at vi har svært ved at forestille os noget, vi ikke selv har prøvet endnu.

Det kan for eksempel være, hvordan nye steder ser ud, hvordan nye mennesker opfører sig, hvad en ferie går ud på, eller hvad det vil sige at gå til fodbold.

Det kræver ofte mange overvejelser, indhentning af informationer og ekstra detaljeret planlægning, inden vi kan deltage eller overhovedet træffe et valg om, hvorvidt vi har lyst til at deltage.

Hverdagens stress

Det betyder, at en helt almindelig hverdag kan kræve ekstra energi, hvis den ikke foregår i faste rutiner, velkendte rammer og en høj grad af forudsigelighed og genkendelighed.

Derfor oplever mange med autisme sig hurtigere stresset i en almindelig hverdag end andre.

I en almindelig dagligdag styrer hjernen vores krop via en balanceret frigivelse af hormoner.

Når vi skal præstere lidt ekstra og for eksempel holde tale eller gå til eksamen, udløses ekstra stresshormoner som adrenalin og kortisol, som gør os i stand til at præstere lidt ekstra i en kort periode.

Hvis vi gennem længere tid skal præstere mere, end vores krop og hjerne har ressourcer til, opstår der biologisk ubalance.

Det medfører, at der udløses ekstra stresshormoner, og der tæres på kroppens reserver af fedt og sukker for at skabe nok energi til, at hjernen kan klare alle udfordringerne.

Det kan medføre længerevarende stresssymptomer – uanset om man har autisme eller ej.

Nogle af de mest almindelige tegn på stress – uanset autisme eller ej – kan være:

Fysiske symptomer:

* hjertebanken

* svimmelhed

* træthed

* nedsat energi og lyst

* smerter

* fordøjelsesproblemer

* søvnforstyrrelser

* ændret appetit

* opblussen af allergier og kroniske sygdomme

* øget følsomhed over for sanseindtryk

Psykiske symptomer:

* hukommelsesbesvær

* koncentrationsbesvær

* øget irritation

* vrede

* ængstelighed

* bekymringstendens

* modløshed

* lavt selvværd

Adfærdsmæssige symptomer:

* passivitet

* manglende motivation og initiativ

* social tilbagetrækning og isolation

* spiser mere usundt, sødt og salt for at få hurtig energi

* svært ved at klare hverdagens almindelige planlægning og krav

* sygemelding fra job.

Jo flere af ovenstående symptomer man oplever, desto mere stresset føler man sig ofte.

For alle, der er ramt af stress, gælder det, at hvis vi bliver udsat for længerevarende stress, kan vi i nogle tilfælde opleve, at vi stagnerer periodisk i vores udvikling eller taber færdigheder.

Voksne kan få svært ved at få handlet ind, få lavet mad eller opretholde personlig hygiejne.

Derfor er det helt afgørende at sætte ind over for stress – også hos mennesker med autisme.

Dyr hjælper mennesker med autisme og stress

Autisme hverken kan eller skal behandles, men natur og dyr kan støtte autister i at lindre tilstande som stress og angst på en naturlig måde.

Natur og dyr har en beroligende effekt på menneskers nervesystem. Naturterapi og dyreassisteret terapi er derfor som skræddersyet til voksne autister.

Dyr kan gøre en stor forskel i den terapeutiske samtale.

Anna Maria har gennem årene samlet erfaringer, der bekræfter, at samvær og interaktion med dyr på flere måder har en positiv indflydelse på mennesker med særlige behov.

Dyr udviser beroligende adfærd, når de møder mennesker med et nervesystem i alarmberedskab.

Samværet med dyr opleves for de fleste som behageligt, og det har i sig selv en beroligende effekt for sanseapparatet og følelserne at ae et dyr.

Det betyder, at pelsdyr med fordel kan bruges i den terapeutiske samtale, når menneskers nervesystem har brug for at falde til ro.

Dyr som assistenter i terapien af autister med stress

Naturen og dyrene skaber en tryg ramme for klienterne.

Dyr afleder og giver et fælles fokuspunkt og kan aflede klientens opmærksomhed fra et negativ stimulus.

Hvis en klient har svært ved at snakke med andre mennesker, kan et dyr i nærheden eller imellem klienten og terapeuten være et naturligt fælles fokuspunkt og samtaleemne.

Ved at flytte konsultationerne ud i naturen skabes et trygt rum hvor klienten kan tale om dyrene og om alt muligt andet – og med tiden også om svære ting.

Derved fungerer dyret som en katalysator, der som led i senere terapeutiske samtaler hjælper med at opbygge en relation mellem klienten og terapeuten.

Dyr som f.eks. heste og hunde er tydelige i deres kropssprog, og derfor egner de sig særligt godt til mennesker med autisme og andre kommunikationsvanskeligheder.

Forståelse og indsigt er den vigtigste nøgle til et godt liv med autisme.

TIL FORSIDEN