Om at give slip – Dette skal du efterlade i 2010’erne

Årti i tilbageblik (del 2)

Årtiet i tilbageblik Del 2: At give slip

Del 2 handler om at give slip på ting, der trækker dig ned, så du kan planlægge de næste 10 år med et klart, målrettet sind. Stol på mig, du vil føle dig så meget lettere og friere, når du er færdig. Grib din dagbog, og følg anvisningerne nedenfor.

Missede du del 1?





Trin 3: Hvad er du villig til at give slip på?

Du skal til at oprette tre separate lister under dette trin. Dette vil tage tid, men det er det hele værd.

Gamle projekter & mål
  1. Er der projekter, som du fortsat har planer om at gå igang med, men ikke får skabt tiden til at få dem gjort?
  2. Har du nogle “Jeg burde gøre dette” -mål, som du bliver ved med at udsætte?
  3. Er der nogen forventninger fra familie, kære eller endda dig selv, der ikke føles sande i dit hjerte?

Gamle mål og projekter er lidt som rester i dit køleskab. Mad, som du havde en intention om at spise, men det er ikke godt mere og optager bare værdifuld plads.

Denne liste er en mulighed for at rense dit mentale køleskab, så du kan skabe succes i 2020’erne uden at de mugne “burde” og “skulle” fylder op i dit hjerte og sind.

Harme, vrede og overvældelse
  1. Er der nogen vrede, nag eller overvældelse, som du holder fast i?
  2. Har du gammel følelsesmæssig bagage, som du er klar til at give slip på?
  3. Er der nogen, du har brug for at tilgive – inklusiv dig selv?

Vær ærlig og skriv det ned, selvom du ikke ved, hvordan man tilgiver eller giver slip i dette øjeblik. Så længe du er villig, vil du finde ud af en måde. At italesætte og anerkende er det første skridt mod helbredelse.

Begrænsende overbevisninger eller skøre gamle historier
  1. Hvilke begrænsende overbevisninger har du holdt fast i gennem de sidste ti år?
  2. Hvilke slidte gamle historier fortæller du dig selv, som ikke længere tjener dig?

For eksempel har du måske fortalt dig selv, at du er for gammel eller for ung til at forfølge din passion. Måske er du færdig med at tro historien om, at det hele allerede er blevet sagt eller gjort før. Måske er du klar til at give slip på undskyldninger, der holder dig tilbage fra at nå dine største drømme. Eller måske er det tid til at give slip på den gamle  historie – at du ikke er god nok eller i stand til at gøre det godt nok – en gang for alle.

Husk, at du er så meget mere kraftfuld og dygtig, end du giver dig selv kredit for.

Dette er din mulighed for at give slip på alle de negative tanker og begrænsende overbevisning, der holder dig tilbage. Gør dette arbejde nu, så de ikke kontrollerer dine næste 10 år.

Hvad er det vigtigste at give slip på og hvorfor?

Når du er færdig med dine lister, skal du gå tilbage og besvare disse fire spørgsmål:

  1. Hvad er de vigtigste ting at give slip på? Sæt cirkel omkring dem nu.
  2. Hvorfor er det vigtigt, at du lader disse ting gå nu?
  3. Hvad har disse mål, nag eller begrænsende overbevisning kostet dig i det sidste årti?
  4. Er der nogen præstationer eller resultater, som du ikke har opnået fordi du har holdt fast?

Skriv så meget du vil. Husk, at klarhed er brændstof til udholdenhed. Når du er færdig, har du lagt grunden til del 3: Oprettelse af din 10-årige plan, som jeg frigiver på næste mandag, så sørg for at gemme denne side, så du får adgang til den sidste del, når den kommer.

Lige nu ville jeg elske at vide – hvad er den vigtigste ene ting, du giver slip på inden det nye årti? Fortæl mig det i kommentarerne herunder.

Del så mange detaljer, som du kan. Mange dejlige sjæle kommer her for indsigt og inspiration. Din historie er måske netop det, som en anden har brug for for at se tingene fra et nyt perspektiv.

Vigtigt: del dine tanker og ideer direkte i kommentarerne. Links til andre indlæg, videoer osv. vil blive fjernet.

Din tid betyder noget. Ved at udføre denne form for reflekterende arbejde indstiller du dig til at få dit bedste årti nogensinde. Fortsæt, og ær den visdom du har indeni.

P. S. Hvis du vil dele dine fremskridt med mig – tag @meditativtpusterum eller @Anna Maria Olsen – Naturensommedicin.dk på Facebook og brug hashtagget #NSMÅrtietITilbageblik, så jeg kan heppe på dig.

Kærligst

Anna Maria






















Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *