Sådan får du succes med at henvise din veninde til terapi
At henvise din veninde eller et familiemedlem til terapi er en sårbar process, som let kan medføre modstand og afvisning.
Beslutningen om at bede om hjælp til udfordringer kan være sårbart og angstfuldt. Dette gør at beslutningen om at tale med en terapeut kan være svær at tage.
De fleste mennesker vil helt undgå at være til besvær og vil nødigt at spilde andres tid med deres problemer.
Når vi beslutter at mødes med en terapeut, står vi over for mange udfordringer.
Vi skal være klar til at tillade os at afhænge af en andens hjælp og støtte. Klar til at afsløre vores problemer, og have tillid til at terapeuten kan hjælpe os videre.
Den bedste måde at henvise din veninde til terapi
Det er min erfaring som læge og hesteassisteret terapeut at mange mennesker ikke får italesat det de virkelig har brug for at tale om. Ofte opleves store udfordringer som skamfulde og giver en følelse af at være forkert. Det er sårbart at dele sine udfordringer med andre fordi vi gerne vil fremstå fra vores bedste sider.
Der ligger også en frygt for at den anden ikke tager dine problemer alvorligt. At udfordringerne bliver bagateliseret ved at du får at vide hvor nemt du bare kan gøre dette og hint.
Når du vil henvise din veninde til terapi, er det vigtigt at have dette i baghovedet.
Selvom udsagnet “Jeg anbefaler dig at tale med en terapeut” lyder simpelt og velgørende nok, kan vi ikke se bort fra, at vores omsorgsakt samtidig er en angstsprovokerende og en stor udfordring for den anden.
Så hvordan kan vi omgå dette på en måde, således at vi ikke fremkalder yderligere, unødvendige bekymringer eller frygt?
Nedenstående er en liste over principper, du kan overveje, når du foreslår din veninde at henvende sig til en terapeut.
Selvom disse ideer ikke garanterer et bestemt resultat, kan de reducere risikoen for at udløse angst og en adfærd med undgåelse.
1. Få det til at handle om deres behov og mål.
Terapi har langt større sandsynlighed for at lykkes, hvis personen er der af egen fri vilje. Er motiveret af sine egne mål, og forsøger at imødekomme sine egne behov.
Ekstern pres for at arbejde med problemer, som andre mennesker ser, men som din veninde ikke selv kan se, kan føre til, at terapien ikke virker optimalt.
Det sidste, vi vil gøre, er at henvise nogen til terapi, fordi vi vil have dem til at ændre eller overholde noget mål, som vi har for dem.
Det er den direkte vej og opskrift på at din veninde enten undgår behandling eller vælger at dukke op men med så meget modstand på terapien, at hun hader det.
God terapi indebærer dybt, til tider angstprovokerende arbejde. Derfor vil de fleste kun gøre det, hvis det er deres eneste mulighed for at nå bestemte mål.
Det er de færreste der tænker: “Jeg har brug for terapi, så derfor opsøger jeg en terapeut”
Derfor er det vigtigt for dit henvisningsforslag at få inkluderet et formål med terapien.
Et eksempel kan være:
“Jeg har bemærket, at den hovedpine du får, virkelig ser ud til at påvirker dig. Det er som om dine hovedpiner bliver værre med stress. Er det rigtig forstået? Terapi kan hjælpe med det, og det kan gøre dig mindre utilpas på arbejdet og hjemme.”
I dette eksempel er det klart, at henvisningen er med respekt for personens følelser og interesser. Du får italesat din omsorg og bekymring for den anden, uden nogen form for forventning fra dig.
2. Gør det valgfrit.
Hvis du vil have succes med at henvise din veninde til terapi er det vigtigt at du stiller dit forslag op som en valgmulighed.
Jeg opfordrer dig til at gøre din anbefaling valgfri, med brug af kommentarer som “Det er virkelig op til dig”. “Jeg er ikke sikker på, om jeg har ret, men det er noget du selv kan bestemme” og ” Det er ikke et krav, bare en tanke. “
Jeg opfordrer dig til at foreslå din henvisning som en valgmulighed, fordi det er valgfrit at gå til terapi.
Terapi er bekymrende nok til at begynde med, og vi tilføjer kun stress og angst, hvis vi får personen til at føle, at forslaget er en forventning, en efterspørgsel eller et krav.
Når vi nævner terapi som et krav i stedet for en mulighed, kan vi udløse en angst og forkerthedsfølelse. Resultatet kan blive at vi reducerer effekten af vores henvisning.
Det vil få dem så langt som til terapeutens kontor, men fordi de ikke er der af deres egen fri vilje, kan de ikke drage fulde fordele ved terapien.
Andre mennesker kan besvare vores forslag om, at de søger terapi med modstand eller stædighed.
I stedet for at overveje muligheden, kan de måske sige nej bare for at trodse dig og forstyrre din indsats for at kontrollere dem, selvom de føler, at terapi kan hjælpe.
Terapi har den højeste sandsynlighed for at hjælpe, hvis personen er der af egen vilje, og ikke fordi du siger de skal. Så sørg for at minde dig selv og den person, du vil henvise til terapi, at henvisningen er valgfri.
Hvis vi er klare over terapiens virkelighed – at behandlingens længde og omfanget af engagement er op til dem – kan de finde det mindre truende og være mere tilbøjelige til at prøve det.
3. gør det betinget
Hvad forpligter vi os til, når vi forpligter os til at mødes med en terapeut?
Mange frygter, at de ved at mødes med en terapeut forpligter sig til et langsigtet forhold.
De frygter nogle gange også, at terapeuten vil bestemme, hvor længe terapien varer.
Disse er angstfremkaldende forudsigelser, og de er forkerte.
Du kan være med til at være ærlig om, hvad en første behandlingssession er: en testoplevelse.
Du kan sige, “Du kan mødes med Mille og beslutte, om du gerne vil mødes med hende igen. Den første session kan hjælpe dig med at afgøre, om du tror, at hun måske hjælper. Du ved måske med det samme, at du gerne vil mødes med hende igen, men nogle gange kan det tage nogle sessioner at afgøre, om det er værd at fortsætte med at investere i terapien. Uanset hvad er det op til dig, hvor mange sessioner du går efter. En terapeut er en medarbejder, som du kan ansætte og fyre.”
Når vi præsenterer ideen om terapi som et testoplevelse, kan noget fortsætte, så længe det opfylder visse betingelser for dem.
Hvis vi er klare over terapiens virkelighed – at behandlingens længde og omfanget af engagement er op til dem – kan de finde det mindre truende og være mere tilbøjelige til at prøve det.
4. Lov ikke noget..
Etisk set kan en terapeut ikke lave løfter, forudsigelser eller garantier for, hvad de kan gøre. Vi har ikke en krystalkugle til at se fremtiden.
Selvom det er lidt desillusionerende, er det sandheden. Ligesom læger eller personlige trænere kan terapeuter ikke vide, om deres indsats vil vise sig at være hjælpsom. Kun tid, og en omhyggelig, kontinuerlig, samarbejdsvurdering vil give svaret. Vi finder ud af, om vores behandlingsplan er nyttig, når den hjælper.
Hver behandlingssession er som enhver dag i livet – et eksperiment. Vi lytter til udfordringen, vælger en intervention eller interventionsstil, som vi tror kan hjælpe. Herefter afprøver vi og ser hvilket resultat vi får. Behandlingsplanen justeres så efter hvad der virker og hvad der ikke gør.
Der er ingen magi til det. Bare en arbejdsproces, hvor vi arbejder på at skræddersy en unik terapi til den unikke person og deres unikke mål.
For eksempel kan en den henvisende person sige: “Han er specialiseret i depression. Han får gode resultater”. Selv om det er sandt, er der ingen to depressioner der er ens, fordi ingen to mennesker er ens. Ligeledes er ingen behandlinger ens, fordi ingen terapisessioner er de samme.
At lave løfter eller forslag til et bestemt resultat kan falsk håb.
Undgå at love for meget på terapeutens vegne.
Den der henviser lover også nogle gange en masse om terapeutens teknik. For eksempel: “Han er en meget konfronterende terapeut – han vil bryde lige gennem dine forsvar!” Selvom det kan være sandt, at en terapeut kan være konfronterende, kan en anbefaling af denne type være problematisk.
Gode terapeuter baserer deres teknik på en omhyggelig vurdering af individets unikke behov i terapi. De baserer ikke deres teknik på hvad terapeuten er god til eller kendt for.
Forestil dig at du allerede er nervøs for at give slip på bestemte forsvarsmekanismer, og så hører at en terapeut er god til at “bryde igennem” dem.
Af disse grunde bruger jeg disse vendinger, når jeg henviser til en terapeut. “Der er ingen måde at vide, hvordan det går på forhånd. Den bedste måde at finde ud af om terapeuten kan hjælpe er at prøve det af. Du kan således vurdere og mærke hvordan kemien er, og tage den bedste beslutning. Forhåbentlig vil terapeuten være fleksibel, og I to kan lave en terapi sammen, der opfylder dine behov. “
5. Giv slip af dine ønsker!
Hvis du ikke har fanget det endnu, er mit hovedbudskab dette:
Vi kan udtrykker vores ønske om at den anden går til terapi. Men valget om at gå i terapi er det op til dem.
At presse folk ind i at gøre noget, der er angstprovokerende, vil normalt føre til undgåelse, modstand eller stædig modvilje.
Det er svært, men vi skal acceptere, at vi alle har ret til at vælge om vi er klar til terapi og til at åbne op og vise vores sårbahed.
Ligegyldigt hvor meget vi ønsker at se en anden person får hjælp, kan vi ikke tvinge dem til at modtage hjælpen.
Kun deres indre ønsker kan gøre det. Så selvom vi kan føle os fri til at komme med forslag til andre mennesker om at gå til terapi, må vi huske, at kun de kan gøre det for sig selv, ikke for os.
Vores ønsker og forslag kan kun spille en meget begrænset rolle i andres terapeutiske rejse.
Eksempel på at henvise til terapi
Her er et eksempel baseret på ovenstående principper om, hvad du kan sige for at henvise din veninde til terapi:
“Du virker til at lide meget, og du har været klar over, at du ikke bryder dig om det, så jeg har tænkt, at terapi kunne være nyttigt for dig. Det er selvfølgelig op til dig, om du vil, men jeg har navnet på en person, som jeg tror måske vil kunne hjælpe. Det er selvfølgelig ingen garanti, og du må måske shoppe lidt for at finde en person, der passer godt, og hvor kemien er helt rigtig. Det ville glæde mig meget hvis du ville tjekke denne person ud. Vil du have mig til at give dig terapeutens kontaktoplysninger? “
Du kan sætte det på en måde, du kan lide, men jeg tror, at nøglepunkterne for enhver henvisning er her:
Det ser ud som om du er forpint, så terapi kunne være et forsøg værd.
Det er op til dig.
Du forpligter dig ikke til livet på briksen, kun en indledende session.
Der er ingen garanti for, at det vil være umagen værd. Den eneste måde at finde ud af er at prøve.
Selvfølgelig garanterer denne tilgang ikke et bestemt resultat, men jeg tror på, at det giver den bedst mulige chance for, at personen vil føle sig mødt med omsorg fra dig, træffe beslutningen for sig selv, og få de det maximale ud af terapien.
Lad mig vide, om det hjælper!